Lørdag den 5. september 2020 – Årets tema er ”Rudersdal, også dit ansvar”

Rudersdal Folkemødedag er i år lørdag 5. september 2020, klokken 09.30 – 16.00 på Havarthigaarden.

Temaet er ”Rudersdal, også dit ansvar”

Vi glæder os til at samle borgere og foreninger, der har lyst til en dag, hvor vi sætter fokus på Rudersdal. Programmet for dagen rummer debat mellem lokale folketingskandidater, musikindslag, åbne stande, aktiviteter for børn – og vi runder dagen af med en debat om vores kommune.

Foreninger skal være medlemmer for at deltage, kontingent 800 kr. for 2020. Medlemskab giver ret til en stand på folkemødedagen samt at afholde debatmøde, PR, morgenkaffe og brød, mm.

Sådan kommer din forening med:

Tilmeld hos Christian Fode (cf@chr-fode.dk) og indbetal 800 kr.  konto nr. 9570 11482112

Byd ind, senest 26.03.2020, med ideer til debatter, aktiviteter på jeres stand, samarbejde med andre foreninger, til Christian Fode (cf@chr-fode.dk). Anfør navn på foreningen, titel på debat, beskrivelse.