Farligt på Folkemødedagen kl. 13-14

”En slankebog for dem, der overspiser nyheder, som skaber frygt” Sådan lyder forfatteren Hans Jørgen Nielsens egen beskrivelse af sin og professor Steffen Andersens bog om de mekanismer i nyhedsstrømmen, der gør os langt mere bange end fornuftigt er. Et eksempel er flystyrt. De bliver altid omtalt i medierne, men antallet af flystyrt sættes aldrig i relation til antallet af flyrejser og den fortsatte udvikling af flysikkerheden. Debatten på Folkemødedagen om ”Farligt” giver dig tips & tricks til, hvordan du bliver bedre til at gennemskue, om der virkelig er grund til frygt..

I øvrigt har Hans Jørgen Nielsen netop været på rejse med en geigertæller til Tjernobyl, og han giver også sit bud på, om det var farligt.